Tags: Familieromaner, Lang:da
Summary
Da Jessica og Matthew møder
hinanden er de overbeviste om, at de i hinanden har fundet den
eneste ene. Med en drøm af et bryllup og et smukt hus er
deres liv noget nær perfekt, og da Jessica opdager, at hun
er gravid, synes deres lykke fuldendt. Men fødslen
går ikke som planlagt, og moderskabet er meget langt fra
det, Jessica havde forestillet sig. Det, hun føler for sin
nyfødte datter, er nemlig ikke en stor altopslugende
kærlighed, men i stedet tomhed og ensomhed. Ingen havde
fortalt hende, at man ikke altid elsker sit barn. Så
måske er det bedst, hvis Jessica heller ikke
fortæller det til nogen? EN MORS HISTORIE er en roman, der
er umulig at lægge fra sig. Det er en gribende
fortælling om den helt store kærlighed, om
forventninger og drømme og om ensomhed og tab. Amanda
Prowses bøger har flere gange toppet bestsellerlisterne.
Hendes romaner er oversat til adskillige sprog og har solgt
mere end 500.000 eksemplarer alene i England.