Tags: Lang:da
Summary
Lina Vilkas er en
femtenårig spirende kunster og omgivet af en kærlig
familie under Anden Verdenskrig. En aften braser den sovjetiske
sikkerhedstjeneste, NKVD, ind i familiens hjem i Litauen og
tager hele familien med sig. Lina, hendes mor og lillebror
bliver adskilt fra Linas far og mast ind i en beskidt togvogn,
hvorefter en lang rejse nordpå begynder. De bliver anbragt
i en af Stalins arbejdslejre nord for polarcirklen, den
koldeste afkrog af Sibirien. Her bliver familien tvunget til at
grave efter roer, mens de kæmper for at overleve under
voldsomt grusomme forhold. Lina finder dog trøst i sin
kunst, idet hun omhyggeligt og under stor risiko dokumenterer
hændelserne i lejren ved at tegne dem, alt imens hun
håber, at hendes beskeder på et tidspunkt vil nå
hendes far, så han ved, familien stadig er i live. 'Glimt
af håb' er roman om en lang og sindsoprivende rejse, der
spænder over flere år og 10.500 kilometer.