Tags: F, FA, Lang:da
Summary
En iskold oktoberdag på
Manhattan: De tre voksne søskende Melody, Beatrice og Jack
forbereder sig på en konfrontation med deres karismatiske,
selvoptagede storebror, Leo, hvis hensynsløse adfærd
har kostet dyrt: Kontoen med deres betragtelige fælles arv
er stort set tømt efter en erstatningssag, netop som der
var udsigt til, at pengene blev udbetalt. Melody, Beatrice og
Jack har hver især sat deres lid til, at arven løser
alle deres problemer, men nu ser det ud til, at tæppet
bliver revet væk under dem. Og så er scenen sat til
det helt store familiedrama. Kan Leo betale pengene tilbage,
sådan som de andre forlanger? Eller står de over for
en tilværelse, der er meget forskellig fra den, de havde
forestillet sig? Snart må de fire søskende sande, at
hvis familien ikke slår dig ihjel, gør den dig
stærkere – og at lykken kan findes der, hvor man
mindst ventede at finde den. Guldægget er en både
bevægende, underholdende og indsigtsfuld roman om de til
tider frønnede, men ofte ubrydelige bånd, der binder
en familie sammen.