Tags: Lang:da
Summary
Hvad er magi? Hvad
er videnskab? Kunstneren Kristian Leth har gennem de seneste
fire år ført løbende samtaler med professoren og
DNA-forskeren Eske Willerslev. De har talt om gener, fortiden
og menneskets historie. Om eskimoer, aboriginals og indianere.
Om ånder, myter og magi. Og sammen har de rejst til
Australien. Ingen af dem påstår at have alle svarene.
Eske Willerslev fortæller åbent om alt det, han ikke
ved; om sine uforklarlige oplevelser og om viden-skabens
begrænsninger som erfaringsmetode. Kristian Leth udforsker
videnskabens historiske forhold til det, der ligger udenfor
den; han fortæller om vodou i Haiti og ritualer dybt i
junglen, om filosofi og religion. På baggrund af disse
dybe og underholdende samtaler har de skrevet bogens syv
fortællinger om magi og videnskab. Her får man
forfatteren og forskerens ord for, at livet ikke er så
sort-hvidt, som nogle påstår.