Tags: Lang:da, Lang:en, Lang:ar
Summary
Året er 1940. I
Vedby emmer alt af fred og idyl indtil en tidlig morgen –
den 9. april. Ligesom resten af Danmark er familien Madsen
skræmte over at se tyskernes fly over Danmarks himmel.
Gustav og Agnete ser hinanden i øjnene, og de kan
mærke de bange anelser, som fylder deres kroppe. Deres
lille søn, Jørgen, kommer løbende ind til dem,
og imens Agnete holder ham i sine arme, spekulerer hun på,
hvad fremtiden mon vil bringe dem. Hemmelighederne der ikke
kunne siges er en familiekrønike, som følger familien
Madsen igennem årene 1939-1981. Gustav og Agnete
gennemlever Anden Verdenskrig som et ægtepar, der
kæmper for Danmark. Vi følger dem i romantiske,
magtesløse, tårevædede og lykkelige
øjeblikke. Vi ser dem prøve at komme videre og
inderligt håbe på, at deres børn ikke kommer til
at begå de samme fejl, som de gjorde – måske
uden held.