Tags: Lang:da
Summary
Da Mona
Eltahawy skrev artiklen ”Why Do They Hate Us?”
om kvindehadet som grundlæggende problem i den arabiske
verden, skabte det voldsom international debat.
I Jomfruhinder og hijab går Eltahawy et skridt
videre. Hun viser, hvordan kvinder i den arabiske verden i
kølvandet på det arabiske forår har haft to
revolutioner, de skulle udkæmpe – én sammen med
mændene mod de undertrykkende regimer, og en anden mod
hele det politiske, økonomiske og sociale system, der i
lande som Yemen, Saudi-Arabien, Egypten, Libyen og Tunesien
behandler kvinder som andenrangsborgere. Eltahawy har rejst i
Mellemøsten og Nordafrika og har hørt kvindernes
historier. Hendes bog er en bøn om oprør på
deres vegne – en opfordring til at konfrontere den
giftige sammenblanding af kultur og religion, som kun få
tør blande sig i.