Tags: Lang:da
Summary
Hvad sker der,
når den som knuste dit hjerte pludselig dukker op igen?
Midt i et skænderi under bryllupsforberedelserne,
bestemmer Rachel sig for, at det er på høje tid at
hæve forlovelsen med kæresten Rhys. I forvirringen og
tequila-rusen, som følger den spontane beslutning, ser
fremtiden mildt sagt usikker ud. Det gør ikke situationen
bedre, at Rachel hører at Ben, hendes ungdomskæreste
og første kærlighed, er flyttet til byen. Det er ti
år siden de så hinanden sidst, men da det lykkes
Rachel at få arrangeret et 'helt tilfældigt'
møde, kommer der gang i det gamle venskab igen - og for
Rachel en del mere end det. De gamle følelser blusser op.
Irriterende nok lader det til at Ben ikke ser hende som andet
end en ven. Desuden har han også fundet sig en kone, som
er lige så åndeløs smuk, som han er, så alt
taler sit tydelige sprog. Bare gode venner altså. Ikke
noget problem for Rachel. Eller? 'I det øjeblik var jeg
din,' er en historie om venskab og kærlighed -
humoristisk, hjerteskærende og alt ind i mellem.