Tags: Lang:ar
Summary
Jane Eyre (1845) var Charlotte Brontës første
roman og skulle blive et af de allermest kendte og
berømmede værker fra den klassiske engelske
victoriatid. Genfærd, mystiske hændelser, låste
værelser, afdøde personer, der får markant
indflydelse på romanernes handling – dette var
emner, den såkaldte gotiske roman tog op, godt inspireret
af samtidens store interesse for det overnaturlige – og
for det spirende psykologiske. Også i Jane Eyre findes
disse virkemidler, og tilbage står man med en roman, som
hensætter læseren i gys og spænding. De gotiske
romaner skulle over én kam komme til at skabe inspiration
for meget senere litteratur og danne grobund for mange
især kvindelige forfattere, der i de tre
Brontë-søstre fandt stærke forbilleder.
Brontë-søstrene skabte værker, der i dag stadig
står som varige fyrtårne i den klassiske litteratur.
Charlotte Brontës roman om Jane Eyre er et af dem. Jane
Eyre er den victorianske askepot-historie om den forladte pige,
der vokser op som udstødt først hos sin tante –
siden på en kostskole for forældreløse piger.
Men Jane Eyre er andet og mere end det; kreativ,
videbegærlig og ambitiøs, som hun er, får hun
arbejde som guvernante på et gods tilhørende den
vilde og sprudlende mr. Rochester med de mere
”mørke” sider. Jane er derimod
følelsesmæssigt et ubeskrevet blad, da hun møder
Rochester, men sammen med ham lærer hun gradvist sine
følelser og lidenskaber at kende. Et universelt og
nuanceret portræt af en selvstændig kvindes udvikling
og selvrealisation. Denne nye oversættelse af Charlotte
Brontës evige klassiker om Jane Eyre består af to
bind.