Tags: Moderne skuespil (skrevet fra 1900 og til nutiden), Lang:da
Summary
Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og
dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og
Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i
fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes
»uden mændene«. Et tilbagevendende tema i deres
samtale er disse mænd, deres nuværende og
forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale
situationer i og uden for scenenes rum. Intet nyt fra
køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men
kærlige portræt af generationen, deres
selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne.
Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i
stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne
hober sig tomme op på bordet. Ligesom Klaus Rifbjergs
foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet
nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater.
(Premiere maj 1984).