Series: Book 3 in the Den første lov series
Tags: Historisk fantasy, Lang:da
Summary
Logen Nifingre har måske kun
én sidste kamp i sig, men den bliver stor og
afgørende. Krigen raser videre i Nordmarken, nordboernes
konge holder stadig stand, og der findes kun én mand, der
kan bremse ham. Hans ældste ven og hans ældste
fjende. Det er på høje tid, at Blodnier tager hjem.
Inspektør Glokta, der tjener for mange herrer og har for
lidt tid, udkæmper en anden form for krig. En kamp, der
foregår i det skjulte, hvor ingen er i sikkerhed, og hvor
man ikke kan stole på nogen. Og eftersom hans tid med
sværd i hånd for længst er forbi, er det en god
ting, at afpresning, trusler og tortur aldrig går af mode.
Jezal dan Luthar er nået frem til, at det er for
besværligt at vinde hæder og ære, og har derfor
vendt soldaterkarrieren ryggen til fordel for et mere enkelt
liv sammen med den kvinde, han elsker. Men kærligheden kan
også være besværlig – og en mand kan
pludselig komme til hæder og værdighed, når han
mindst venter det. Mens Unionens konge ligger på sit
dødsleje, gør bønderne oprør, og rigets
mægtigste mænd kaster sig ud i et slagsmål om at
tilrane sig tronen. Ingen forestiller sig dog, at krigens
skygge snart vil falde over selve Unionens centrum. Bayaz, Den
Første Mager, har imidlertid en plan om at redde verden,
men det er forbundet med risici. Og ingen risiko er større
og mere frygtelig end den, der består i at bryde
Første Lov …