Tags: Lang:da
Summary
Anna er som
de fleste. Hun bor med sin mand og deres datter i en forstad
til Helsingborg, arbejder på et dameblad og har altid
været tro mod det liv. Indtil den dag hun er på
konference med sine to kvindelige kollegaer og veninder og
bliver kurtiseret af en good looking yngre mand. De to
veninder har, i modsætning til Anna, været om sig
på trods af, at de også er lykkeligt gift, og den
aften falder Anna for fristelsen. Den femten år yngre
mand, Eric, charmerer hende, og de to ender med at have sex,
den bedste sex Anna har haft i årevis! Men trods
begær og beruselse vågner Anna op med store
samvittighedskvaler. Efterfølgende opsøger hun Eric
for at gøre det forbi med ham, og ender i stedet i hans
seng. Men der er noget med Eric. Noget, som nager Anna, ud
over den dårlige samvittighed. Er han den, han giver sig
ud for at være?