Tags: Ebog, Lang:da
Summary
Hvordan kunne et terrorangreb ske i
Danmark, uden PET stoppede det, og hvem står i
virkeligheden bag? En lyseblå Fjällräven
eksploderer ved Storkespringvandet midt i det travle
København. Ved et mirakel omkommer kun to mennesker, men
inden dagen er omme bliver man klar over, at der er tale om et
terrorangreb. Da de to døde identificeres, er den ene en
engelsk turist med muslimsk baggrund. Den anden er en ung dansk
journalist. Men hvordan kunne terrorplaner mod Danmark gå
under PETs radar? En hæsblæsende jagt anført af
efterretningstjenesten indledes i det danske islamistiske
miljø. Inden længe bringer jagten politiet videre til
Yemen og England, mens en intens intern strid i PET lægger
store hindringer i vejen for at finde frem til gerningsmanden.
Lyset sletter nattens ord er en psykologisk thriller om en ung
dansk journalist og en erfaren PET-agent, der begge kommer i
klemme mellem kræfter, de ikke kan overskue.