Tags: Lang:da
Summary
I en alder af
fem år forsøger Betty at gå hjemmefra. Hun
pakker sin lille, røde kuffert og siger farvel. Det
går slet ikke som planlagt, for Betty er ikke helt så
god til at tænke tingene ordentligt igennem. I det hele
taget er der flere ting, Betty ikke er så god til …
Dette er måske den vigtigste handling. Og så igen
– måske ikke. Måske er den vigtigste handling
kærligheden eller ikke-kærligheden, som hun
møder både som barn, ung og voksen. Måske er det
vigtigste de historier, der finder sted rundt om Betty. Betty
har tisset rigtig meget i sine mørke bukser, og hun har
hakket lidt i bjælkerne på et grønt haveskur,
dog kun på bagsiden af plankerne, så ingen kan se
det. Det er nemlig dét, det drejer sig om – at
gå i mørkt tøj, så ingen bemærker
pletterne, om lukkede døre, om halvt nedbrudte skure, om
ønsket om endelig at være elsket. Lille idiot er en
roman om tab og forsoning, om ensomhed, svigt og sorg, skam og
skyld. Om håb, trods alt. Om at mestre et liv og om ikke
at mestre det.