Tags: Lang:da
Summary
Lysgrænsen er
ikke en erindringsbog og skal ikke læses som en
sådan. Det er en skildring af en psykolanalyse, Katrine
Marie Guldager gennemgik i løbet af ni år, fra 1988
til 1997. Hun fortæller nøgternt og kontant om et
livs op- og nedture, om nederlag, om at være barn af
1970´erne og om, hvad det betyder at vokse op i en tid og
et miljø, hvor skilsmisse og svigt af børn snarere
var reglen end undtagelsen. Fire gange om ugen begav hun sig af
sted til sin psykoanalytiker, som først boede i
Hillerød, senere på Østerbro, og lagde sig
på briksen til en klassisk freudiansk analyse. Hun
fortalte ikke sine omgivelser om det, men hun kom i løbet
af de mange år til en anden forståelse af sig selv,
og det er det forløb, hun beskriver. Fra hun oplever
angstanfald i forbindelse med først en nær venindes,
så faderens død - inden for samme uge - over den tid,
hvor hun bliver mere og mere forvirret over, hvad en
psykoanalyse i det hele taget går ud på og
gennemløber forskellige faser af aggression og ligegladhed
over for psykoanalytikeren, til hun begynder at ane lys for
enden af tunnelen, ikke mindst i kraft af nye interesser,
f.eks. salsa, som hun lærer på Cuba. Det er en
både original og uophørligt fascinerende bog, Katrine
Marie Guldager har skrevet. Den er fuldkommen blottet for
sentimentalitet og selvmedlidenhed.