Tags: Skønlitteratur og relaterede emner, Lang:da
Summary
De eneste gange Cara Alona mødte
sin farfar under sin opvækst, var når hendes familie
kørte gennem toldbom-stationen på vej ind til byen,
og farfaren sad i boksen og uden et ord tog imod mønterne,
som hans søn rakte ham. Nu er Cara voksen med egne
børn, og med udgangspunkt i forholdet, eller manglen
på samme, til sin farfar og familien, skriver hun om sit
liv; ikke som det udfolder sig i sig selv, men set gennem
hendes, ofte anstrengte, relationer til andre. I en prosa, som
er ekstremt lydhør over for det, som sker i og mellem
mennesker, nærmer Cathrine Knudsen sig i denne roman de
store spørgsmål: Hvad vil det sige at høre til?
Hvad er identitet? Og hvad er omsorg i en verden, hvor
maskinerne tager mere og mere over? Manuel former en slags
følelsernes arkæologi, der konstant afsøger
grænserne i det menneskelige; mellem det mandlige og
kvindelige, det syge og det raske, barnet og den voksne,
afhængighed og frihed.