Series: Book 2 in the Ask Hjortheede og Camilla Staal series
Tags: Lang:da
Summary
Hvis du vil leve med
stjernerne, må du miste jordforbindelsen …
Ungdommens besættelse af berømmelse danner rammen for
Thomas Baggers anden bog i den anmelderroste krimiserie om Ask
Hjortheede og Camilla Staal. En ung pige bliver fundet i
Marselisborg Skov. Hun er stærkt nedkølet og har
på bestialsk vis fået skåret ordet
‘SUPERSTAR’ ind i armen. Lægerne kan ikke
komme i kontakt med pigen, og tests afslører spor af
scopolamin i hendes blod. Et potent hallucinogen, også
kendt som ‘Djævlens ånde’. Sagen om den
skamferede pige havner hos Camilla Staal, som mod sin vilje er
blevet indsat som vikarierende leder for Østjyllands Task
Force. Ask Hjortheede, der tidligere ledte teamet, har isoleret
sig på et psykiatrisk hospital, efter hans hustru blev
myrdet for øjnene af ham. Ingen kender til Asks tilstand.
Camilla opdager snart et alarmerende mønster – der
er fundet endnu en skamferet pige, og de har begge deltaget i
realityshowet Sinners Island. Der er ingen tvivl. En
serieforbryder er løs i Aarhus. Og Camilla og teamet
presses til det yderste, mens de kæmper mod tiden. For den
kyniske serieforbryder er ikke færdig med at forvandle
realitystjerner til levende døde …