Tags: HB, HBJD, HBLW, HBT, HBTZ1, HBWQ, Lang:da
Summary
”Hitlers verdensanskuelse førte ikke af sig selv
til Holocaust, men dens skjulte sammenhænge frembragte nye
former for destruktiv politik samt ny viden om den menneskelige
evne til at begå massemord. En kombination af ideologi og
sammenfaldende omstændigheder nøjagtig som i 1941 vil
ikke forekomme igen, men måske noget lignende. [...]
Holocaust er ikke kun historie, det er også en
advarsel.” – Timothy Snyder Timothy Snyder er
overbevist om, at vi har overset to fundamentale aspekter ved
Hitlers tankegang: økologisk panik, det vil sige den
frygt, der er knyttet til at sikre tilstrækkelige
forsyninger af mad, og statsødelæggelse, det vil sige
udslettelse af de politiske strukturer, som beskytter
sårbare befolkningsgrupper. Denne manglende erkendelse
bringer også vores egen fremtid i fare. Snyder er kendt
for at bruge sin store viden og indsigt til at se på
kendte temaer med nye øjne. Det gør han også i
Sort jord, hvor Holocaust bruges som udgangspunkt for at tolke
de farer, som verden står overfor i dag.