Tags: Lang:da
Summary
I 1990 udfører
en gruppe unge en såkaldt sortemesse. Gruppen er ledet af
Damian som tilbeder Satan, det er en temmelig voldsom scene der
indleder denne krimi. Gruppen glider fra hinanden, men mange
år senere dukker gruppens hemmelige tegn, som kun et lille
antal mennesker kender til, op i en mordsag. Anita Sloth, der i
sin tid var centrum i ritualet, er i mellemtiden blevet
religionsforsker, og politiet kontakter hende for at få
hjælp til opklaringsarbejdet. I stedet for at afsløre
alt, hvad hun ved, giver hun sig til selv at opsøge sine
tidligere venner for at finde ud af hvem af dem, der kan
være indblandet i sagen. Sortemesse foregår i og
omkring Århus og følger en række forskellige
sideløbende spor og en række forskellige personer,
der engang kendte hinanden.