Tags: Lang:da, Lang:en
Summary
Stormfulde
højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den
intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem
Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver
adopteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver
Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror
Hindley, som overtager gården, og da Catherine af
materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter
Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender
tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og
har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser.
Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i
livet, og hans handlinger får vidtrækkende
konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I
dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt,
hævnen bitter og kærligheden, der overskrider
autoritet, konvention og død, destruktiv.