Tags: klim, fantastisk, japan, Murakami, Lang:da
Summary
Sumire vil gerne
være forfatter. Hun skriver også, hver dag, mange
sider – og hun skriver godt, synes hendes bedste ven,
der fortæller historien om hende. Der er bare det, at
det ikke rigtig bliver til noget, det er alt for
fragmentarisk, hendes idéer vil ikke føje sig
sammen til et hele. Hun mangler livserfaring, siger hun,
lidelse og lidenskab. Og så sker det. Hun møder
den smukke, sytten år ældre kvinde Miu og oplever
denne vilde længsel, dette heftige begær efter
bare at mærke et andet menneskes hud. Hun siger ja til
at arbejde for Miu, selv om hun så må lægge
skriveriet på hylden, hun kan alligevel ikke skrive en
linje, efter de har mødt hinanden.
Bogen er
Murakamis femte roman på dansk. Den forener alle
forfatterens bedste litterære træk,
kærlighedshistorien, mysteriet om den forsvundne
elskede, beskrivelsen af det moderne Japan set i både
frø- og fugleperspektiv og endelig den
stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af
kærlighedens og længslens væsen.