Tags: Lang:da
Summary
Om kærlighed og
penge i verdens rigeste by. Pål har rodet sig ud en
spillegæld på en million kroner og forsøger nu
sammen med en bande småkriminelle venner at klare
tilbagebetalingen – samtidig med at han er hunderæd
for at hans to døtre, Tiril og Malene, skal opdage hvad
han har gang i. Den sekstenårige kristne pige Sandra har
også en hemmelighed. Hun er dybt forelsket i den
tiltrækkende og uforudsigelige badboy og
børnehjemsdreng Daniel William. Der er ingenting, der kan
rokke ved hendes kærlighed. Hverken de bekymrede
forældre, Jesus eller Daniels lede og døve
plejesøster, som har et skummelt greb om Daniel. Den
smældfede Jan Inge er gruppens lederfigur og lige fyldt
40. Han har siden ungdomsårene været kriminel i
Stavanger, en by der har forandret sig radikalt efter olien kom
til Norge. Horror-eksperten, country-entusiasten og den
selvudnævnte filosof bor i et faldefærdigt hus lige
op ad jernbanen sammen med sin bedste ven, metal-fanen og
romantikeren Rudi, som har ADHD og er kæreste med hans
søster, Cecilie, som også bor i huset. Cecilie
bærer på den største hemmelighed af dem alle:
Hun er gravid, og kan bare håbe på at det er Rudi som
er faren og ikke en psykotisk fyr, som snart bliver
løsladt fra fængslet. I løbet af tre
skæbnesvangre dage i september krydses disse liv på
voldelige og romantiske måder, som skal forandre dem for
al tid. VI SES I MORGEN er – udover både mørk,
foruroligende og morsom – en kaotisk
kærlighedshistorie, hvor alle vil have en del af kagen,
men så at sige ingen andre end læserne, får hvad
de ønsker.