Tags: Arbejdsmønstre og arbejdspraksis, Lang:da
Summary
For 100 år
siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15
timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi
effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på
livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis
Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en
rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det
er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med
arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig
blev indløst. I stedet fik vi flere regler,
kontroller, møder og ligegyldige
PowerPoint-præsentationer. Bogens forfattere kommer
fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et
møde på midten. Det er et opgør med en
gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud
på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og
hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at
tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til
grin overfor både vores fremtid og vores fortid og
begå århundredets største dumhed. Men det
kræver et opgør med et af vor tids største
tabuer: Pseudoarbejdet.