Handling |
Vestfronten 1917:
Kaptajn Blackadder meldte sig til den britiske hær på det tidspunkt, hvor det ikke var stort andet end et rejsebureau for herrer med en abnorm sexdrift. Nu befinder han sig tyve yards fra en hel masse svært bevæbnede mænd, der vil slå ham ihjel. Og hvad værre er, så er hans officerskollega en mand, hvis slægts eneste hjernecelle samler støv hos en pantelåner i Dunstable, og det er Baldrick, der står for maden.
Kaptajn Cook:
Da general Haig afslører sin plan om at flytte sit barskab seks tommer tættere på Berlin, melder Blackadder sig frivilligt som officiel krigskunstner.
Korporlig afstraffelse:
Ordren om Operation Vanvid ankommer, og Blackadder overtræder reglementet ved at æde budbringeren. Kan "duemorderen fra Flandern" mon undgå at blive offer for henrettelsespelotonen?
Major Star:
Den russiske revolution afføder endnu to forfærdende resultater: Tyskerne angriber, og Baldrick laver en virkelig utiltalende imitation af Charlie Chaplin.
Menig Plane:
Tyske maskinkanoner foran, en britisk henrettelsespeloton bag sig - der er kun én vej, og det er opsedasse.
Hospitalet:
Den hemmelige Store Plan er blevet afsløret. Da han bliver beordret til at finde en spion på et hospital, får Blackadder øje på en mand med en tydelig tysk accent, en smuk sygeplejerske og en mulighed for at tilbringe tre uger i sengen.
Farvel:
Flere millioner har mistet livet, men tropperne er ikke nået længere, end hvad en astmatisk myre med tunge indkøb ville have præsteret. Nu venter omsider det sidste store ryk . |
|